Overborgmester Jens Kramer Mikkelsens om mobilmaster

Københavns Kommune

30/10-2003

"Hver enkelt af landets kommuner har ikke de fornødne ressourcer eller muligheder for at undersøge, hvorvidt der er strålingsfare fra de nye mobilmaster. Det er statens klare opgave at undersøge – og det er et arbejde, som videnskabsministeren allerede har sat i gang. Det vil formentlig tage nogen tid, før staten får færdiggjort en sådan undersøgelse."

"Debatten om sendemasterne er forståeligt nok præget af følelser og en vis grad af usikkerhed, og dér er det op til os som politikere i Københavns Kommune at træffe beslutninger på baggrund af indsigt, klarhed og omtanke. Det vil derfor være nødvendigt – ikke mindst når det gælder mobilmaster i beboelsesområder og nær skoler og børneinstitutioner - at bede staten sætte retningslinier for, hvad kommunerne skal gøre, indtil der kommer klarhed over forholdene. Det skylder vi befolkningen."

"Beslutningen om at stoppe og tage en tænkepause kan medføre en række spørgsmål om byggelovgivning, miljøsikkerhed, kontrakter med teleselskaber og så videre. Jeg har derfor i dag bedt den administrerende direktør for min forvaltning om at belyse alle aspekter omkring mulighederne for at holde en pause med opsætningen af mobilmasterne i beboelsesområder, nær skoler og børneinstitutioner, indtil staten får skabt sikkerhed og klarhed på området."






ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site